Velkommen til Thy Fonden Markvejens STU
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er et treårigt uddannelsestilbud for unge mellem 16-25 år. Det er tre vigtige år med fokus på kompetenceudvikling, trivsel og selvstændighed, hvor vi tager afsæt i at møde den enkelte ud fra en anerkendende tilgang og tro på den enkeltes potentialer.
Vi tror på at vejen til fællesskaber, selvstændighed og et meningsfyldt medborgerskab er et arbejde i sig selv og derved skal være et mål. Vi møder eleverne i deres fremtidsdrømme og støtter dem i at skabe fundamentet for udvikling i en retning, som er meningsfyldt for den enkelte elev.
Hverdagen hos Thy Fonden Markvejens STU er tilrettelagt og struktureret med et fagligt, socialt, personligt og praktisk funderet fokus der tager afsæt i særligt tilrettelagt udviklede programmer, der knytter sig til uddannelsesplanen. Undervisningen er tilrettelagt ud fra faglige og praktiske opgaver, enten på et af vores værksteder, i tilknytning til vores grønne område eller på besøg hos relevante virksomheder og alle forløb valideres igennem OCN (Open College Network), hvortil der udstedes kvalitetssikrede læringsbeviser på de opnåede kompetencer.
Progression og uddannelsesplanen følges ad, så at personlige, faglige, sociale og praktiske kompetencer dokumenteres målrettet, med den hensigt at skabe et så realistisk dokumentationsgrundlag af elevens potentialer efter endt STU forløb, der kan bruges i elevens videre beskæftigelse, aktivitet, praktik og/eller jobforløb.
Har du lyst til at høre mere om vores tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Thy Fondens STU
Læs vores folder her: STU FOLDER