STU

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i Thy

Thy Fonden tilbyder et STU-forløb til unge med særlige behov, som ønsker at skabe sig en tilværelse med arbejde og fritid, som har udgangspunkt i de ”grønne erhverv”.

Vi kalder uddannelsen for ”Mark-vejen” og sigter mod at eleverne opnår færdigheder som kan betyde ansættelse på et gartneri, i landbrug, på en maskinstation, men også jobs som greenkeeper på en golfbane, skovarbejder eller servicemedarbejder til drift og vedligehold af grønne arealer.

Vi tilbyder også at hjælpe eleven med at forbedre og opnå nye færdigheder hvis de er interesserede i at arbejde indenfor kantine/køkkenfag.

Vi bruger praktisk arbejde og opgaver ud fra mesterlæreprincipper, med udgangspunkt i den enkeltes elevs livssituation, herunder bolig, arbejde og fritid, og vi har mulighed for at tilrette opstarten efter den enkeltes behov.

Uddannelsestilbuddet er opdelt i moduler, og tilpasses den enkeltes behov og evner. Vi samarbejder med OCN-Danmark, og kan derfor udstede et kompetencebevis efter endt forløb hos os.

Vores landbrugsskole og faste base er en tidligere landejendom, Skærlund, beliggende ved Hundborg i Thisted kommune, og vi samarbejder med Thy Landboforening med tilknyttede håndværks- og servicefag, samt Thy Landboungdom og andre relevante samarbejdspartnere efter behov.

Har du lyst til at høre mere om vores tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen
Thy Fondens STU